Vælg et sprog
Søg

Første stadionshow i Europa siden pandemiens start

Skrevet af LN Danmark / September 06, 2021

Når The Minds of 99 indtager Parken lørdag 11. september 2021 i et udsolgt Parken, er det ikke blot den første stadionkoncert i Danmark siden lockdown, The Minds of 99 er også det første band i Europa der spiller et stadionshow med fuld kapacitet.

The Minds of 99 og de 50.000 fans, vil altså være de første europæere der frit kan forsamle sig, og fejre fællesskabet til tonerne af 'Ung kniv', 'Alle skuffer over tid', 'Hurtige hænder', 'En stemme', 'Solkongen', 'Emil', 'Stjerner på himlen', Det er Knud som er død' og mange flere.

Niels Brandt/The Minds of 99:
”Den her koncert er gået hen blevet til noget, der er langt større end The Minds of 99. Den handler om hvad hele verden har været igennem det sidste halvandet år. Den handler om den fulde genåbning af livemusikken i Danmark. Den livemusik som så mange mennesker lever og ånder for. Det handler ikke om os længere. Det er smukt.”

Inden braget i Parken 11. september har The Minds of 99 annonceret ”Infinity Action Tour 2022”, en stor arenatour i seks danske byer. Billetsalget er i gang via ticketmaster.dk

Tilbage til toppen